En gammel sang (remix)

Det lyder som en græsslåmaskine udenfor og jeg mindes sommer og duften hjemme på The Shire, men duften af græs kan ikke nå 4. sal og jeg sidder her med nissehue på og det er ikke sommer og det er sgu da slet ikke en græsslåmaskine. Det er en sneskovler. Det er jul. Julene drejer rundt og bussen drøner derudaf og min hjerne trænger til at blive luftet, fordi jeg hele dagen har skrevet om skønhedens dyder, skønhed i sig selv og Plotin og prut.

Så tænker jeg ikke på i morgen og om jeg overhovedet kan komme de steder hen, jeg vil, fordi der er sne over det hele, men på i lørdags, og hvad det egentlig var for en aften. Det var nemlig skønhed. Ikke én eller anden transcendent, uopnåelig lortemetaskønhed, men en kompositorisk skønhed af 15 sammentømrede dæmoner, der dansede the hustle lige dér på gulvet og lige ind i et nyt kapitel om, hvordan man sætter fødderne helt forkert uden overhovedet at falde. Og det var skønt, fordi alt sgu egentlig bare var det samme, men alt det andet var jo heller ikke helt dårligt og vi bliver aldrig færdige med at drikke øl alligevel. Same old song, nyt remix. Så lad os lige dvæle ved, at jeg nok skal drikke mig fuld som en dæmon i julen, og at jeg lover, at jeg nok skal sylte agurker til nytårsaften. Måske skal vi også prøve at overveje, hvordan man blogger.