fredag den 7. januar 2011

et nyt år

Så er vi kommet ind i det nye år. Fantastisk, selvom den har stået på snot for det meste indtil videre. Men tid til at lægge os de gamle sorger bag os. What ever. Vi holder dog lige fast i, at vi stadig er All The Young Dudes. lolw00t.


Ja, for helvede. Fredag, mand!

onsdag den 1. december 2010

En gammel sang (remix)

Det lyder som en græsslåmaskine udenfor og jeg mindes sommer og duften hjemme på The Shire, men duften af græs kan ikke nå 4. sal og jeg sidder her med nissehue på og det er ikke sommer og det er sgu da slet ikke en græsslåmaskine. Det er en sneskovler. Det er jul. Julene drejer rundt og bussen drøner derudaf og min hjerne trænger til at blive luftet, fordi jeg hele dagen har skrevet om skønhedens dyder, skønhed i sig selv og Plotin og prut.
Så tænker jeg ikke på i morgen og om jeg overhovedet kan komme de steder hen, jeg vil, fordi der er sne over det hele, men på i lørdags, og hvad det egentlig var for en aften. Det var nemlig skønhed. Ikke én eller anden transcendent, uopnåelig lortemetaskønhed, men en kompositorisk skønhed af 15 sammentømrede dæmoner, der dansede the hustle lige dér på gulvet og lige ind i et nyt kapitel om, hvordan man sætter fødderne helt forkert uden overhovedet at falde. Og det var skønt, fordi alt sgu egentlig bare var det samme, men alt det andet var jo heller ikke helt dårligt og vi bliver aldrig færdige med at drikke øl alligevel. Same old song, nyt remix. Så lad os lige dvæle ved, at jeg nok skal drikke mig fuld som en dæmon i julen, og at jeg lover, at jeg nok skal sylte agurker til nytårsaften. Måske skal vi også prøve at overveje, hvordan man blogger.


tirsdag den 30. november 2010

en gammel sang

nå, men i lørdags var vi til en fest. det var sådan en fest, hvor en flok gamle dæmoner var samlet. vi festede som gik vi i 3. g igen. det var dengang, hvor vi var naive og dumme. det var ret sjovt, og vi var en flok på 10-15 drenge, der troede, vi skulle holde sammen forevigt. sådan er det dog ikke gået. vi er spredt over hele landet, og det er ikke så tit, vi ser hinanden, som vi gerne vil. men det er heldigvis stadig sjovt, og vi opfører os som i gamle dage - drikker os ned og synger med på de sange, vi ikke kan teksterne på.

der kan nævnes mange sange fra dengang. dengang blev alting kåret til verdens bedste sang, men der er kun én, der er verdens bedste. det er stadig r. kelly - ignition (remix). vi er måske ikke så dumme og naive som dengang, men vi har stadig verdens bedste musiksmag.


believe.